CFS på Geriatri.dk
Vejledning til brug af Clinical Frailty Scale
Skrøbelighed påvirker ældre mennesker i alle dele af sundhedsvæsenet og at genkende det er en kompetence som Dansk Selskab for Geriatri ønsker at understøtte, med målet om at skabe en fælles referenceramme og et fælles sprog for skrøbelighed på tværs af sektorer og faggrupper.
Nedenfor findes en kort introduktion til vurdering af skrøbelighed ved Clinical Frailty Scale, samt links til skalaen til brug i klinikken og et online-læringsprogram.
Skrøbelighedsvurdering
Skrøbelighed er en tilstand hvor nogle ældre mennesker er i højere risiko end andre med samme alder.
Ældre mennesker der lever med skrøbelighed, har en nedsat modstandskraft overfor sygdom og er derfor i højre risiko for funktionstab, komplikationer i løbet af behandlingen og for at dø. De vil ofte have flere samtidige kroniske tilstande, der kan forværres og skal tages hånd om på en anden måde end når man blot behandler én sygdom (Clegg et al., 2013).
Skrøbelighed har derfor betydning for hvordan vi behandler og udreder patienter og borgere både på sygehuset og i deres eget hjem, jo sværere skrøbelighed jo større er behovet for at tage hånd om andet og mere end blot den udløsende årsag.
Skrøbelighedsvurderingen må ikke stå alene ved klinisk beslutningstagning, men kan fordre tidlig identifikation af ældre i risiko og en holistisk vurdering ved fælles beslutningstagning.
Clinical Frailty Scale
Clinical Frailty Scale (CFS) er en udbredt metode til at vurdere om et ældre menneske lever med skrøbelighed(Theou et al., 2018). Skalaen er oversat til dansk (Fournaise et al., 2021; Nissen et al., 2020) og har fundet udbredt anvendelse både i det daglige kliniske arbejde, forskning (Church et al., 2020), og kvalitetsdatabaser, såsom DANFRAIL. CFS er baseret på ideen om at ældre med skrøbelighed vil have en større afhængighed af andre, være mere belastede af symptomer fra kroniske tilstande, være mindre fysisk aktive og i nogle tilfælde have en kort forventet resterende levetid. Den stemmer fint overens med målinger på den mere avancerede metode Frailty Index (Rockwood et al., 2005).
CFS er en skala med piktogrammer og korte beskrivelser, der samler vurderingen af disse fire domæner på én skala som en samlet vurdering af om patienten eller borgeren lever med skrøbelighed.
Hvem kan lave vurderingen?
Alle sundhedsprofessionelle med kort træning, se nedenfor – f.eks. sygeplejersker, læger, terapeuter, social- og sundhedsassistenter.
Hvem kan skrøbelighedsvurderes?
Skalaen er valideret til mennesker over ≥ 65 år. Skalaen er ikke valideret hos ældre mennesker med enkelthandicap der har været stabilt siden ung alder – eks. cerebral parese.
Hvornår?
Efter skønnet behov – typisk ved akut sygdom eller væsentlige ændringer i sundhedstilstanden.
F.eks. forventer man med den kommende DANFRAIL-database at bede om CFS-vurderinger hos alle akutte patienter ≥80 år
Der er ikke evidens for et bestemt tidsinterval for CFS-vurderinger. Ideelt set noterer man både CFS og datoen for vurderingen.
Hvordan?
Ved brug af intuition og opklarende spørgsmål efter behov rettet til borgeren/patienten, pårørende eller plejepersonale.
Vi fremhæver her den vigtigste faldgrube man skal være opmærksom på:
Ved akut sygdom skal man vurdere normaltilstanden – typisk minimum to uger før den akutte tilstand. Det er altså vigtigt at se ud over det forbigående funktionstab, der ofte opstår hos ældre, som lever både med og uden skrøbelighed. Det er ikke et ”end-of-bed-o-gram” (Afilalo, 2017), og fordrer både empati og omtanke. Men vurderingen kan, selv i akutmodtagelsen, ofte gøres på under 1 minut (Lewis et al., 2019).
Vi anbefaler alle der forventer at anvende CFS at læse "Tips til brug af skalaen" (se nedenfor) og gerne gennemgå det online læringsprogram
Skalaen for graden af skrøbelighed går fra 1 til 8 og skæringspunktet for om man lever med skrøbelighed er mellem CFS 4 og CFS 5.
CFS 9 er for dem der har en terminal sygdom uanset graden af skrøbelighed, undtaget for dem der lever med meget svær skrøbelighed, CFS 8 der trumfer CFS 9.
Download CFS
Skalaen blev opdateret i 2020 for at fremme et fokus på, at det er normaltilstanden, der skal vurderes - typisk minimum to uger forud for, at man har erkendt akut sygdom:
Tips til brug af Clinical Frailty Scale
Clinical Frailty Scale (CFS) blev udviklet til at opsummere resultaterne af en omfattende geriatrisk gennemgang (CGA - Comprehensive Geriatric Assessment). Den bliver nu hyppigt brugt til klassificering af personer i forbindelse med vigtige kliniske beslutninger. Det er derfor afgørende, at den anvendes korrekt.
#1 Det handler om personens udgangspunkt
Hvis personen, som du vurderer, er akut syg, skal du bedømme efter, hvordan vedkommende havde det for to uger siden, og ikke, hvordan vedkommende har det i dag.
#2 Optag en grundig anamnese
CFS er et objektivt klinisk beslutningsværktøj. Skrøbelighed skal observeres, beskrives og måles – ikke gættes.
#3 Lyt og hav tillid, men kontroller
Det er vigtigt at lytte til den person, som du vurderer, men informationen bør bekræftes af pårørende/omsorgspersonale. CFS afhænger af din vurdering, og derfor skal du sammenholde, hvad du får at vide, hvad du observerer, og hvad din professionelle kliniske erfaring med ældre voksne fortæller dig.
#4 Kun for dem over 65 år
CFS er ikke valideret til personer der er yngre end 65 år eller med kendt langvarigt handicap. Men, man kan skabe en individuel vurdering af skrøbelighed ved at dokumentere, hvordan en person bevæger sig, fungerer i hverdagen samt oplever sit eget helbred.
#5 Terminalt syge (CFS 9)
For personer, der synes døende, er denne tilstand vigtigst og trumfer vurderingen af udgangspunktet.
#6 Sygdomsproblemer er ikke ensbetydende med, at CFS skal være 3
En person, der ikke er generet af symptomer og ikke er begrænset i livsførelse af sygdom, kan være CFS 1 eller 2, hvis vedkommende er aktiv og uafhængig af andres hjælp
#7 Glem ikke personer, der ”lever med meget mild skrøbelighed” (CFS 4)
Personer i denne kategori er ikke afhængige af andres hjælp (selvom de kan have behov for hjælp til krævende husarbejde), men klager ofte over at “blive langsommere”. De bliver gradvist mere stillesiddende og har tiltagende sygdomssymptomer.
#8 Demens begrænser ikke brugen af CFS
Funktionstabet ved demens følger et mønster der minder om det man ser ved skrøbelighed: mild, moderat, svær og meget svær demens svarer ofte til hhv. CFS 5, 6, 7 og 8. Hvis du ikke kender graden af demens, så vurder CFS som vanligt.
#9 Fokuser på ændringer i funktionsniveau
Når du bedømmer mere komplekse hverdagsaktiviteter (IADL; fx madlavning, håndtering af økonomi, husholdning), så fokuser på ændringer i funktion. En person, der altid har haft en anden til at udføre en bestemt opgave, skal ikke anses som afhængig af andres hjælp til denne opgave, hvis vedkommende ikke har udført opgaven før eller ikke ved hvordan.
Kenneth Rockwood, Sherri Fay, Olga Theou & Linda Dykes * v2.0 5 June 2020 * Oversat til dansk af Anders Fournaise, Claire Gudex & Søren Kabell Nissen
Referencer
Afilalo, J. (2017). The Clinical Frailty Scale: Upgrade Your Eyeball Test. Circulation, 135(21), 2025–2027. https://doi.org/10.1161/CIRCULATIONAHA.116.025958
Church, S., Rogers, E., Rockwood, K., & Theou, O. (2020). A scoping review of the Clinical Frailty Scale. In BMC Geriatrics (Vol. 20, Issue 1, p. 393). BMC Geriatrics. https://doi.org/10.1186/s12877-020-01801-7
Clegg, A., Young, J., Iliffe, S., Rikkert, M. O., & Rockwood, K. (2013). Frailty in elderly people. The Lancet, 381(9868), 752–762. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(12)62167-9
Fournaise, A., Nissen, S. K., Lauridsen, J. T., Ryg, J., Nickel, C. H., Gudex, C., Brabrand, M., Poulsen, L. M., & Andersen-Ranberg, K. (2021). Translation of the updated clinical frailty scale 2.0 into Danish and implications for cross-sectoral reliability. BMC Geriatrics, 21(1), 269. https://doi.org/10.1186/s12877-021-02222-w
Lewis, E. T., Dent, E., Alkhouri, H., Kellett, J., Williamson, M., Asha, S., Holdgate, A., Mackenzie, J., Winoto, L., Fajardo-Pulido, D., Ticehurst, M., Hillman, K., McCarthy, S., Elcombe, E., Rogers, K., & Cardona, M. (2019). Which frailty scale for patients admitted via Emergency Department? A cohort study. Archives of Gerontology and Geriatrics, 80(October 2018), 104–114. https://doi.org/10.1016/j.archger.2018.11.002
Nissen, S. K., Fournaise, A., Lauridsen, J. T., Ryg, J., Nickel, C. H., Gudex, C., Brabrand, M., & Andersen-Ranberg, K. (2020). Cross-sectoral inter-rater reliability of the clinical frailty scale - a Danish translation and validation study. BMC Geriatrics, 20(1), 443. https://doi.org/10.1186/s12877-020-01850-y
Rockwood, K., Song, X., MacKnight, C., Bergman, H., Hogan, D. B., McDowell, I., & Mitnitski, A. (2005). A global clinical measure of fitness and frailty in elderly people. CMAJ : Canadian Medical Association Journal = Journal de l’Association Medicale Canadienne, 173(5), 489–495. https://doi.org/10.1503/cmaj.050051
Theou, O., Squires, E., Mallery, K., Lee, J. S., Fay, S., Goldstein, J., Armstrong, J. J., & Rockwood, K. (2018). What do we know about frailty in the acute care setting? A scoping review. BMC Geriatrics, 18(1), 139. https://doi.org/10.1186/s12877-018-0823-2
Opdateret 11-1-24